sikke et helvedes virvar af følelser og nostalgi, man summer rundt i her de sidste dage. på en eller anden måde får det bare intet frem i mig, selvom alle andre sidder og tuder. men det er nu også fint, har vænnet mig til at være en kold sten, når det gælder ting som dette. det kan jo også være jeg bare er langsomtopfattende.