Eksistens.

Jeg undrer mig tit over, hvad det vil sige at ”eksistere”. For nylig er jeg så også begyndt at undre mig over, om hvorvidt man stopper med at eksistere, når man dør.

Umiddelbart vil jeg sige, at eftersom man ikke er her mere, så eksisterer man heller ikke længere.
Det er måske bare en lige lovlig hurtig konklusion, for egentlig bliver man vel nødt til at kigge lidt nærmere på sætningen: ”Man er her ikke mere.”

At være her. Man er her. Det ligger lidt i tonefaldet, at man lever, når man er.
Men stopper man så med at være, når man ikke lever mere? Er ”at eksistere” det samme som ”at være”? Og hvad vil det egentlig sige, at ”være”? Jeg tror ikke jeg vil køre mig selv ud i dén diskussion lige nu.
Jeg tror dog ikke, at de to ord har den helt samme betydning for mig. Som sagt er ”At være” for mig nok mere en betegnelse af, at man lever. At man er til stede.
Hvorimod at eksistere mere er en betegnelse for, at noget er til stede rent fysisk. Ikke nødvendigvis lige foran én, bare et eller andet sted i universet. Bare det rent fysisk er her.
Igen bliver det dog svært, at lade betegnelserne være ved dét. For hvad med fx en ganske almindelig genstand? Den er der vel også. Jeg ville jo aldrig pege på en stol og sige: ”Den eksisterer, men den er der ikke, for den tager kun plads her rent fysisk.”

Hmmm… Var der ikke engang én, der sagde noget i stil med: ”Jeg eksisterer, altså er jeg.” ? Det lyder vel egentlig også meget fornuftigt. Måske hænger de to begreber bare sammen, uden nødvendigvis at betyde det samme. Det tror jeg ved nærmere eftertanke, at de gør for mig. For det er jo en individuel sag, alt det her med store ord og begreber, og hvad de betyder for den enkelte.

For at vende lidt tilbage til spørgsmålet, om hvorvidt man stadig eksisterer, når man dør, så er jeg kommet frem til, at det gør man. –hvertfald ifølge mig.
For hvorfor skulle man ikke? Så længe noget på et tidspunkt har eksisteret rent fysisk, så må det blive ved på den måde. Det kan jo ikke bare forsvinde ud i ingenting. Og ja, jeg ved godt at man har massevis af forskellige metoder til at tilintetgøre, genbruge og komme af med de forskellige ubrugelige genstande, som eksempelvis kommes på genbrugsstationer og lossepladser. Men at noget omdannes til noget andet betyder vel ikke, at dets eksistens forsvinder? Og at eksempelvis en træstol brændes af, betyder jo heller ikke, at den ikke stadig eksisterer som aske eller måske bare som en del af nogle luftpartikler.

Og det er på dét simple argument, at jeg baserer min teori om, at man stadig eksisterer efter døden.
Om man så eksisterer rent psykisk efter døden, det er et helt andet spørgsmål, som jeg slet ikke vil ind på i denne omgang.